Her fortæller Rojana om konceptet bag massageklinikken i Holstebro:

“Siden Jeg blev færdiguddannet som thai-massør i 2008, har behandlinger med thaimassage og berøring været min helt store interesse. Udover at have taget supplerende kurser i massage- og spabehandlinger, er jeg ved at afslutte den 2-årige akupunktøruddannelse i Danmark. Jeg har taget denne uddannelse, fordi jeg har lyst til at forbedre mine kompetencer, men specielt fordi jeg ønsker at min virksomhed skal give den bedst mulige og mest optimale behandling. Jeg brænder for min forretning, og det er jeg sikker på, at kunderne kan mærke. ”


Klinikken er lavet med blik for den mindste detalje

“Jeg lægger vægt på altid at give en professionel behandling kombineret med personlig og imødekommende service i et hyggeligt og lækkert miljø. Jeg har gjort mig umage for at skabe en rolig atmosfære med 100% thailandsk stemning, som du vil bemærke med det samme du træder indenfor. Det er et sted, hvor du kan slappe af og føle dig godt tilpas.

Klinikken er indrettet med to farver; guld og brun. De to farver har specielle betydninger: Guld er klassificeret under indflydelse af solen, og farven gul er ofte forbundet med vitalitet, rigdom, frugtbarhed og visdom. Farven giver et nyt liv og nye kræfter. Det får en til at slippe af med den frygt og usikkerhed man bærer rundt på. Guld er et magtfuldt element, der kan afhjælpe depression. ” Du kan se fotos af vores klinik her.

 

Behandlerne  

“Udover at de har gode hænder, en god baggrund og lyst fra hjertet til at hjælpe andre mennesker, er mine behandlere også valgt ud fra deres behagelige personligheder, som er essentiel for at kunden får en god oplevelse. Derfor er jeg personligt meget glad for mine behandlere. Jeg har naturligvis lært behandlerne den grundlæggende kendskab til anatomi og fysiologi, de har derfor også styr på egen indre energi, så har de ro til at give kunderne den helt rigtige behandling. De lever i den grad op til mine forventninger om at levere den perfekte kundeoplevelse. ”

Massagen er opdelt i niveauer

“Remedial massagen/den helbredende massage er meget anderledes fra andre former af thaimassage i DK, da massørerne går mere i dybden i underbehandlingen. Derfor deler jeg behandlingerne op i niveauer, som signatur-niveau og klassisk niveau.” Se forskellen herunder:

  • Klassisk niveau: Blid til medium massage, afhængigt af dit behov, hvor massøren fokuserer på afslapning og velvære, og forebygger med en kombi-behandling, der løsner op i musklerne efter dit behov og ønske. Vi bruger standard massageteknikker og bevægelser, og masserer fra top til tå. Behandlingen efterlader dig med en følelse af velvære og afslappethed.
  • Signatur-niveau: Rojanas signatur-niveau, hvor massørerne er oplært i en speciel teknik udviklet af Rojana Panthama. Teknikken er blevet brugt fra starten, siden klinikken åbnede i Hjerm i 2009. Signatur-niveau kan gøre lidt ondt under behandlingen, og den anbefales kun til dig, der kan tåle og foretrækker en stærk massør, eller er blevet masseret af Rojana Panthama før.

 

Spørgsmål til Rojana

Har du spørgsmål om vores klinik, massage eller behandlinger, er du altid velkommen til at ringe til os, så vil enten jeg eller en af mine medarbejdere hjælpe med pågældende information – se telefonnummer og telefontid nederst på siden.

Vi glæder os til at tage imod dig på klinikken i Holstebro, eller til at komme ud og hjælpe dig på dit arbejde, læs mere om, hvordan du kan få besøg af os på din arbejdsplads her
Mange gode hilsner Rojana Panthama